For et år siden havde vi en sag mod en tidligere kampholdstræner,
der pga. sin opførsel overfor pigerne på holdet blev ekskluderet af klubben og DTaF.
Da vi fandt forholdene temmelig alvorlige blev vi efter samråd med Danmarks Idrætsforbund enige om at indgive politianmeldelse mod pågældende.
Der er nu faldet dom om blufærdighedskrænkelse i sagen og vedkommende er idømt:
-
40 dages betinget fængsel med en prøvetid på 2 år,
-
60 timers samfundstjeneste,
-
10.000,- kr. i erstatning og
-
rettighedsfrakendelse (han må ikke beskæftige sig med unge under 18 år, hverken erhvervsmæssigt eller i sin fritid) indtil videre.
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte bestyrelsen






