Klubbens kamphold var igen i denne weekend i kamp for 3. weekend i træk. Denne gang havde vi Johan, Mette og Alberte i ilden.
Johan mødte i 1. kamp en tysk kæmper. Johan fulgte godt med og vi fik lavet fint dvit, som desværre ikke gav point på daedo vesten. Havde det været en traditionel vest er jeg sikker på at der ville være point. Og desværre fik tyskeren point for den kontra dolly tjargi der blev sparket ind samtidig med Johans træffer med dvit. Kampen endte lige med 6-6 i den ordinære kamptid efter en fin præstation af Johan, hvor han formentlig ville have vundet klart hvis det ikke var for de 4 halv e minus point som Johan fik undervejs for at passere sidelinjen m.v. Desværre vandt tyskeren sudden death afgørelsen. Johan viste i kampen at han har klassen og et niveau, som gør at han vil kunne begå sig på højt niveau. Dog skal der arbejdes lidt med ikke at afgive for points på advarsler.
Mette skulle i kamp søndag og havde desværre ikke det største held i lodtrækningen i det den russiske europamester var modstanderen i Mettes kun 2. kamp som senior. Kampen blev tabt sikkert, men der blev undervejs arbejdet godt med at få styr på blokaderne i eolgul. Der skal mere rutine til og arbejdes med hård sparring.
Alberte mødte i 1. kamp en svensk kæmper. Fik set fint forsøg med et step frem dvit samt kontra dvit. Kampen blev vundet knebent med 2-1. Alberte skulle så møde en tysk kæmper i semifinalen. Desværre kom sparkene ikke rigtig ind på vesten, selvom Alberte var den offensive. Tyskeren vandt 3-1. Der skal arbejdes mere på, at offensiven bliver indledt med steps / finter. Tillykke med bronzen.






