Pulje-begynder-talent stævnet i Brande den 4. juni 2011

Print PDF

Pulje begynder-talent stævnet den 4. juni 2011 - referat

Klubben deltog i denne weekend i stævne i Brande.
Vi havde 10 kæmpere i kamp. Desværre blev Christian og Cecilie skadet inden stævnet og Malaika havde ingen modstandere.

2011_Brande

OBS: Thong og Mads mangler på billedet (de var desværre på skadestuen)

Begynderrækkerne:

Thang var med for første gang og kæmpede 3 fine kampe, men modstanderne var mere rutinerede og Thang mødte bla. en 2. poom i sin 2. kamp. Men godt kæmpet og sejt gået, at du kom i kamp i den sidste kamp alligevel og fik scoret et point. Det koster flødeboller fra formanden har jeg hørt rygter om.

Nathascha Akram mødte i 1. kamp en rigtig dygtig kæmper og tabte kampen. 2. kampen blev ligeledes tabt, men efter en helt lige kamp. 3. kampen blev vundet med hele 6-0 og modstanderen trak sig før kampen var kæmpet færdig. Tillykke med flot bronzemedalje.

Freja var direkte i finalen, som hun tabte helt knebent. Med lidt held var Freja blevet guldmedaljevinder. Tillykke med sølvmedaljen og en fin præstation.

Celine var i en megastor vægtklasse. Men det var Celine da ligeglad med. Hun vandt samtlige 4 kampe og dermed en særdeles flot guldmedalje.

Nikolaj var også i kamp for 1. gang. Nikolaj havde ingen modstandere i sin egentlige vægtklasse, men rykkede så op i pigevægtklassen 2 vægtklasser over sin egen vægtklasse. Men det blev en fin kamp alligevel og Nikolaj vandt 3-1 efter en flot dvit-tjagi træffer i 2. omgang. Tillykke med guldmedaljen.

Thong tabte 2 kampe, men blev vinder i 2 andre kampe i det modstanderne trak sig inden kampen. Thong fik dermed en bronzemedalje. Thong kæmpede flot, men blev ramt ureglementeret i eolgul af Brandemodstander. Modstanderen burde være diskvalificeret, men slap med et minuspoint.

Mads-Ulrik som deltog i sit kun 2. stævne var rykket en vægtklasse op da der ikke var nogle modstandere i Mads sædvanlige vægtklasse. Men Mads kæmpede til trods herfor 3 fine kampe og fik også scoret en del points. Men den fysiske forskel var alligevel for stor. Og desværre blev Mads også ramt ureglementeret til eolgul af samme modstander som havde sparket Thong i hovedet. Godt kæmpet og tillykke med lidt mere kamperfaring Mads. Og ærgerligt, at du måtte en tur på skadestuen med en brækket hånd efterfølgende. God bedring.

Talent rækkerne:

Mette var direkte i finalen hvor hun mødte en kæmper fra Brande. Kampen blev desværre tabt. Så fine forsøg på nero fra Mette og antjargi i infight. Men der manglede lige lidt denne gang. Tillykke med sølv. Kom igen Mette.

Stefan kæmpede for 1. gang i talent rækken. Og det gjorde han godt. Var direkte i finalen, hvor Alfred fra Holbæk blev slået flot. Vi så dvittræffer til eolgul og fine ”dak-dak” luftskiftetræffere. Tillykke med guldet.

Alberte rykkede en vægtklasse op, da der atter ikke var modstandere i den sædvanlige vægtklasse. Her var Alberte direkte i finalen mod Sara fra Esbjerg City. Kampen blev vundet sikkert og med b .la turn spark til momtong som kun gav 1. point. Tillykke med guldmedaljen.

-------
Status:

4 guld, 2 sølv og 2 bronzemedaljer. Og 4. mest vindende klub ved stævnet, hvor de 3 foranliggende klubber havde 17, 19 og 20 kæmpere med i mod vores 10 kæmpere.

Tak til alle for en god, men lang dag i Brande.

Vh Ole Knudsen-Nielsen

Joomla SEF URLs by Artio

made by mediegrafikeren © 2010 Powered by Joomla! CMS