NM 2011 referat - vores 3 kæmpere

Print PDF

I denne weekend havde klubben 3 kæmpere med ved de Nordiske Mesterskaber, som forgik i Vejle.

2011_NM


Mette mødte i sin 1. kamp en meget stærk nordmand, der er kåret som årets udøver i Norge i 2010 og overmagten var for stor i Mettes første kamp som senior. Mette blev ramt hårdt med pandal i eolgul i slutningen af 1. omgang. Mette fortsatte dog, men var mærket af træfferen og kampen sluttede ved 12-0 i anden omgang. Tillykke med bronzen og kom igen Mette. Husk modspark også i de situationer hvor du ikke kan sparke først. Mettes modstander vandt senere på dagen guld og fik stævnets senior damer fighterpokal.

Signe mødte Island i sin 1. kamp. Kampen var lige indtil midten af 2. omgang. Signe fik udlignet flot til 2-2 i slutningen af 1. omgang med perfekt kontra dvit tjargi. Islændingen var dog stærkest og vandt 6-3. Fin kamp og med lidt mere offensiv vinder du en sådan kamp. Det kommer med rutinen. Tillykke med bronzen. Signes modstander vandt ligeledes guld og fighterpokal for bedste junior dame kæmper senere på dagen.

Alberte skulle i 1. kamp op mod Norge, en modstander hun har mødt 2 gange før og tabt og vundet over. Kampen forløb fint, men Alberte kom bagud idet hun fik 4-5 advarsler for at clinche for højt. Bagud i anden omgang med 2 point fortsatte Alberte sin offensive stil og lavede perfekt pandal til eolgul så modstanderen gik KO. Herefter var Alberte i finalen mod Finland. Kampen startede fint og Alberte kom foran med 3-0 på eolgul pandal point. Men den finske pige gjorde gengæld og pludselig var Alberte bagud og fik ikke rigtig bonus for sine mange forsøg og kampen sluttede desværre med et nederlag på 4-5. Tillykke med en fin sølvmedalje. Udover guldmedaljen fik Albertes modstander også stævnet fighterpokal for bedste fighter.
Så man kan alt i alt sige, at vores kæmpere kom op mod nogle virkelig stærke modstandere, der alle ved stævnets afslutning blev bedømt som bedste fightere indenfor deres kategori.
 
Tak for et godt stævne.
 
 

Joomla SEF URLs by Artio

made by mediegrafikeren © 2010 Powered by Joomla! CMS